MR er en forkortelse for Magnetisk Resonans. Nogle af kroppens atomer vil i et kraftigt magnetfelt kunne optage lidt energi fra en radiobølge med en bestemt frekvens - der skal være resonans med radiobølgen. Frekvensen afhænger af magnetens feltstyrke. Med de magneter, som anvendes til undersøgelse af mennesker, f.eks. MR-scanneren ved MR-scanner.dk, vil frekvensen af radiobølgen være ca. 64 Mhz altså lidt lavere end FM-radioens frekvensområde.
Energien afgives igen som en svag radiobølge, som man kan måle med en radioantenne. En MR-scanner består derfor af en kraftig magnet, en radiosender og radiomodtager, antenner samt en hurtig computer, som kan beregne og omdanne radiosignalet til et billede.
Den magnet som anvendes skal være meget avanceret, for magnetfeltstyrken skal som udgangspunkt være fuldstændig homogen i den kropsregion som undersøges. Men man er også nødt til meget præcis at variere magnetfeltet, for på den måde at opnå, at radioenergien kun afsættes i et enkelt lille punkt i kroppen. Systematisk kan et billede således opbygges punkt for punkt indtil det færdige billede er dannet. Et billede består i op til 1024x1024 punkter, dvs. godt 1 million punkter
Skanneren indeholder derfor også "gradientspoler", som er betegnelsen for de elektromagneter, som varierer magnetfeltstyrken. Gradientspolerne frembringer samtidig en række bankelyde, som for nogen mennesker opfattes som ubehagelig, på andre nærmest søvndyssende.
Til dem, som måtte ønske det kan vi tilbyde høreværn/høretelefoner med musik eller ørepropper.
Alle kroppens atomer undersøges ikke, der måles kun signaler fra brintatomer – eller rettere brintprotonerne. De findes i stort antal i alle vævstyper og -væsker. Styrken af det svage signal, som kommer tilbage afhænger derfor både af antallet af brintatomer i vævet, men også af, hvor længe energien bliver tilbage i vævet. Ved at variere hastigheden, hvormed radiopulse sendes til patienten, og tiden inden der måles et svarsignal (ekkotid), kan man, udover at danne et anatomisk billede af organerne, få et fingerpeg om vævets sammensætning af f.eks. muskel, fedt, sener og andet blødt væv.
Noget af radiobølge-energien afgives til det omgivende væv som varme.
Det er derfor rigtigt, når nogle patienter oplever en varmefornemmelse i den undersøgte kropsdel. Luftventilationen i skanneren vil sørge for, at varmen ikke føles ubehagelig – måske nærmere tværtimod.
Ved en MR-scanning undersøger man kroppen med flere forskellige radiopulshastigheder og ekkotider. Kombinationen af pulstid og ekkotid kalder man en scansekvens. Hver scansekvens danner en række billeder. En sekvens tager fra 1 til 7 minutter, typisk 4-5 minutter. Det er vigtigt, at man ligger stille, mens sekvensen kører, ellers bliver billeder uskarpt eller forvrænget.
Det er derfor vigtigt, at man ligger behageligt og komfortabelt inden undersøgelsen starter, især med den kropsdel, som skal undersøges. Undersøgelsen kan afbrydes til enhver tid i skanningsforløbet, men hvis man afbryder midt i en sekvens, går hele sekvensen tabt, og må startes forfra. Hvis man gerne vil tale med personalet under skanningen, er det derfor bedst i de korte pauser mellem scan-sekvenserne.
En skanning tager normalt en ½ time sammenlagt. Det er en god idé at få overstået et evt. påtrængende toiletbesøg inden skanningen påbegyndes.
